Afdelinger
Direktion og afdelinger
Svendborg Sygehus herunder Faaborg, Nyborg, Ringe og Ærø
Rehabiliteringsafdelingen
Afdelingens fagprofessionelle oplysninger
Intelligent træning
|
| |
Udvikling af intelligent træningsudstyri Rehabiliteringsafdelingen på OUH, Svendborg SygehusBaggrundRehabiliteringsafdelingen på OUH, Svendborg Sygehus er i 2006 gået ind i et projekt sammen med Mærsk Mc. Kinney-Møller-Instituttet for Produktionsteknologi på SDU og firmaet Entertainment Robotics. De 2 sidstnævnte har sammen med lege-pladsfirmaet Kompan tidligere udviklet en elektronisk hoppemåtte til fremtidens intelligente legeplads, og det er det redskab, der nu søges videreudviklet til et elektronisk fysioterapeutisk træningsredskab til fremtidens intelligente træningslokale. FormålDer er udviklet et interaktivt træningsudstyr med i alt 30 fliser, der er specifikt tilpasset fysioterapeutiske træningsmetoder. De elektroniske fliser á ca. 25 x 25 cm. indeholder en lille computer hver. Fliserne reagerer med forskellige farvemønstre alt efter den enkelte patients bevægelser. IndholdPerioden fra februar til juni 2006 handlede i høj grad om ide- og produkt-udvikling. Der blev afholdt møder med deltagelse af terapeuter, designere, udviklere og programmører. Terapeuterne kom med ideer til udviklingen, som designere, udviklere og programmører tog ”hjem” for at produktudvikle. Den tværfaglige sparring der løbende foregik mellem de meget forskellige fag, var særdeles spændende og udbytterig. Nogle af de væsentligste ideer resulterede i at fliserne både blev gulv og væg-baserede. Samtidig blev de udviklet, så de var lette at flytte rundt med, og der blev udviklet enkelte ny øvelser. I løbet af sommeren blev prototypen færdigudviklet, således at den egentlige prototype-afprøvning i Rehabiliteringsafdelingen blev opstartet ca. 1/9 2006. Til en opstart blev der leveret 10 fliser, medio oktober blev de kvalitetschecket, forsynet med genopladelige batterier og suppleret så der frem til primo december har været 22 fliser. Her og nu består redskabet af 30 fliser, og der er skabt forbindelse mellem fliserne på gulv og væg. Fliserne afprøves af ca. 25 hjerte-patienter, der går til ambulant genoptræning på hold. Programmæssigt er der lagt 3 øvelser ind i prototypen: Stepper; hvor patienten skal forsøge træde så hurtigt som muligt på 2 fliser med lys. Indikator viser v.hj.a. farverne grøn, gul og rød hvor hurtig man er på fødderne. Øvelsen er meget udholdenhedskrævende. Udfald;hvor patienten med udgangspunkt på 2 fliser skal træde langt frem / ud på den flise der lyser, og tilbage til udgangspunktet igen. Øvelsen er først og fremmest balancekrævende. Colorrace;hvor en eller flere patienter skal træde / trykke på en bestemt farve der bestandigt skifter position. Det handler om at fange flest mulige af sin egen farve, dvs. der er et stort konkurrencemoment i denne øvelse. Colorrace på gulv svarer til det oprindelige legeredskab. I træningsversionen er det blot muligt tillige at lave øvelsen på væg og endog samtidigt på både gulv og væg. Øvelsen er både koordinations- og udholdenheds-krævende. FremtidsperspektivI afrapporteringen viser det sig, at det intelligente træningsredskab både er anvendeligt og perspektivrigt, og det er tanken at videreføre projektet. I første færd skal der ske en software-udvikling, der i højere grad gør det muligt for terapeuten at programmere øvelserne og samtidig sikre en automatisk dataindsamling i.f.t. effekten af de udførte øvelser. Når det er sket, tænkes et klinisk kontrolleret forsøg iværksat, hvor det tilstræbes at dokumentere hvorvidt det ny intelligente træningsredskab har bedre effekt end den traditionelle træning. I mappen "Diverse links" til venstre gives mulighed for at finde link til både rapport, bilag, videoklip etc. ØkonomiProjektet har være finansieret af Fyns Amts pulje til regional udvikling med kr. 500.000,-, Center for Sundhedstelematik med kr. 200.000,- og Sygehus Fyn medkr. 200.000,- Prototypeudviklingen, der primært har haft fokus på hardware-udvikling, har altså beløbet sig til i alt kr. 900.000,- i 2006. Den videre udvikling vil primært fokusere på softwareudvikling. Her er finansieringen ikke på plads, men der vil blive søgt forskellige puljer og fonde. Rehabiliteringsafdelingen og Center for Sundheds-telematik er p.t. i færd med at søge EU-midler fra den såkaldte FP7H-pulje, der udmøntes i løbet af 2007. Hvis der er spørgsmål til arbejdet med udviklingen af intelligent træningsudstyr, er man velkommen til at kontakte Udviklingsfysioterapeut Tonny Jæger Pedersen, på telefon 63202417 eller på mailadressen: tjpe@shf.fyns-amt.dk | |